| Forside | Foreningsnyt | Idrætsaktiviteter | Andre arrangementer | Idrætsmærket | Billeder | Vedtægter |Valgte |
DHL-stafetten 18-08-2022
Vi var 10 personer (M/K), som - sammen med 47.000 andre - deltog i årets DHL-stafet i Mindeparken i Aarhus.
Vi mødtes ved 18-tiden på den bedste plads i Mindeparken med udsigt over hele tabernaklet og Bugten i baggrunden. Sven Bøje havde skaffet T-shirts til deltagerne, så efter en meget let opvarmning og officiel fotografering til verdenspressen, var det 10 forventningsfulde deltagere der var klar i disciplinen 5 km WALK på tid.
Turen gik gennem de smukke Marselisbrog Skove: På udturen ad Ørneredevej. Tilbage ad Horsevadsbakken, hvor vi tydeligt mærkede at udommelig overmod koster når det går opad. Vi fortsatte ad Morvadsvej tilbage til Thors Møllevej og derfra gennem skoven til Frederikshøj Kro (som vi dog ikke besøgte denne dag). Vi fortsatte derimod tilbage til Mindeparken, hvor et Jazz-orkester tog imod os og forplejningen ventede.
Vores officielle tider ( hhv 50.06 min og 57.59 min) kan ses på DHL's hjemmeside (under Aarhus Motion) her
Indtil nu er vi dog ikke blevet kontaktet af verdenspressen, men det kommer nok.
Efter løbet fik vi udleveret mad og drikke, som vi nød i godt samvær.
Da den sidste stafetløber kom i mål var det blevet mørkt og aftens sidste indslag: Fyrværkeriet, kunne fyres af.
En hyggelig aften, syntes vi. Blot savnede vi, at et par (eller flere) af medlemmerne havde nydt arrangementet sammen med os.
Se billederne nedenfor. De 6 billeder skifter selv.